![]() |
|
![]() |
|
Fyldte æbler
1 æble pr. person
fyld:
mandler
kanel
honning
rosiner
kvark, piske-,
soja-, havre- eller mandelfløde.
vaniljepulver
Æblerne udhules, hvilket er lettest med en æbleudhuler. Fyldet moses sammen med en gaffel og kommes i æblerne, som bages i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter. Serveres med piske-, soja-, havre- eller mandelfløde blandet med vaniljepulver.
Æbler med marcipan
beregn 1 æble pr person
ca. 20 g økologisk marcipan pr æble
72% chokolade
Æblerne halveres, stilk og kernehus fjernes. Marcipanen kommes i fordybningen fra kernehuset og pyntes med en smule reven chokolade. Bages i ovnen ved 200 grader ca. 15 minutter eller til æblet er mørt.
Fra min bog "Lette Livretter"
Madpandekager med rødbedepesto
OPSKRIFTER
Fra min bog "Sundere sødt"
Bagte æbler
Madpandekager ca. 30 stk.
200 g rismel
6 dl rismælk
3 æg
½ tsk salt
½ tsk sukker
1 dusk finthakket persille eller grønkål
kokosolie til stegning
Pisk rismelet med rismælken lidt efter lidt, så der ikke kommer klumper i dejen. Rør de øvrige ingredienser i samt den finthakkede persille/grønkål. Bag pandekagerne i kokosolie på en varm pande. De sættes på panden i små klatter, så der kan bages 3-4 små pandekager ad gangen.
Rødebedepesto
400 g rødbede
1 tsk sennep
1 tsk mayonnaise
1 tsk olivenolie
urtesalt
Rødbederne skære i mindre stykker, koges møre og afkøles. Alle ingredienserne blendes, og pestoen smages til med sennep, mayonnaise, olivenolie samt urtesalt.
Fra min bog "Glutenfri"
Nøddebrød
100 g pinjekerner
100 g cashewnødder/mandler
75 g hirseflager/quinoaflager
2 tsk kanel
1 knsp salt
1 æg
½ dl vand
Alle flager, nødder og kerner blendes fint. Kommes i en skål og blandes med de øvrige ingredienser. Der formes ca. 12 små aflange brød som bages 12-15 min. ved 200 grader.
Fra min bog "Vegetarisk suppe"
Rodfrugtsuppe
150 g løg
100 g rød peber
100 g kartoffel eller sød kartoffel
300 g gulerod
300 g persillerod
200 g selleri
2 spsk olivenolie
1 tsk paprika
1 tsk karry
0,5 l vand
urtesalt/bouillon
persille
Alle grøntsager skæres groft. Olivenolien opvarmes let i en gryde. Karry og paprika svitses deri, hvorefter alle grøntsagerne tilsættes sammen med vandet. Suppen koges en time, blendes og smages til med urtesalt/bouillon. Er suppen for tyk, kan der tilsættes mere vand. Pyntes med persille ved serveringen.
Fra min bog "Salater"
Rødbede/gulerodssalat
200 g rødbede
200 g gulerod
1 æble
ingefær
1 håndfuld tørrede tranebær
citron
2 spsk olivenolie eller solsikkeolie
urtesalt
Rødbede og gulerod skrælles og rives meget fint,
æblet rives groft. Ingefær rives ligeledes fint
og blandes sammen med olie, urtesalt og citron. Dressingen hældes over salaten, som pyntes med
de tørrede tranebær.
Fra min bog "Sunde madpakkeideer"
Posteg
220 g mandler eller nødder
350 g selleri
200 g kartofler
100 g løg
3 æg
1 dl hirse-, quinoaflager eller havregryn
2 fed hvidløg
1 spsk tamari
1 tsk karry
2 tsk paprika
urtesalt
Hak nødderne og løget fint. Selleri og kartofler skives og dampes møre i lidt vand, hvorefter de moses med en gaffel. Begge dele blandes sammen med flager og alle krydderier. Æggeblommerne tilsættes, og hviderne piskes stive og vendes i til allersidst. Bages ved 200 grader i 20-30 minutter i et fladt fad eller i papirkageforme og tages med i madpakken.