top of page
Glutenfri omslag fin.jpg

Glutenfri

 

Min mest læste bog. Er udkommet i 4. oplag.

 

At spise glutenfrit er i løbet af de senere år blevet vejen til et bedre liv til for en stadigt større gruppe mennesker.

 

Mange almindelige gener som fx:

  • oppustet mave

  • diarre

  • forstoppelse

  • mavekramper

  • kvalme

  • opkast

  • ledsmerter

  • migræne

  • træthed...

...og forskellige psykiske reaktioner kan være forårsaget af, at man ikke tåler gluten.

 

Gluten findes i fx hvede, rug og spelt – kornsorter, som fylder meget i de fleste danskeres madvaner. Det kan derfor synes uoverskueligt at omlægge sin kost til at være glutenfri.

Idéen til denne bog er opstået, fordi jeg møder mange mennesker, som har behov for at spise en gluten– og mælkefri kost.

 

Jeg har manglet et godt og enkelt materiale, så det bliver overskueligt at foretage den nødvendige kostforandring –  kort sagt en brugsbog.

 

Jeg har derfor sammensat en 14-dages aftensmadsmenu med tilhørende opskrifter og forslag til morgenmad, frokost, mellemmåltider samt brød, kager og desserter.

 

Jeg har lagt mest vægt på den praktiske del, men der er også lidt teori til forståelse af problematikken samt redskaber til, hvordan du sammensætter en balanceret kost, så du får det, kroppen har brug for.

 

Inden du begynder, kan det virke ganske overvældende at skulle leve uden gluten og mælk og ofte også uden sukker.

 

En sådan kostforandring vil gribe dybt ind i hverdagen med alle vores traditioner og afhængig--heder. Desuden vil det påvirke vores sociale liv, når vi må hive vores hjemmebagte boller eller boghvedeknækbrød frem, mens andre spiser rundstykker.

 

Men gevinsten får vi, når vi gennem forandringer oplever, at de før så hæmmende symptomer forsvinder.

 

Når der ikke længere er maveproblemer, hovedpine, overvældende træthed og ledsmerter, så bliver det nemmere at holde fast i den nye kost. 

 

Jeg ønsker, at bogen skal lette hverdagen og gøre det mere overskueligt at komme i gang.

 

Når du først er kommet i gang, vil du opleve, at det ikke er så svært, som du forestillede dig. Det er blot nye rutiner, som skal indarbejdes.

Bogen kan købes direkte hos mig.

Jeg har netop købt din Glutenfri-bog og jeg vil bare takke dig, for at ha’ udgivet denne. I forbindelse med min 6 årige datters nylige Diabetes 1-udfordring, hvortil jeg har udelukket sukker og gluten samt begrænset mejeri-produkter, ja, der er din bog ganske enkelt en gave. Fortsæt endelig dit grundige arbejde.

De varmeste hilsner

- Birgitte

Pris kr: 99,-

Tilbud: Alle 8 bøger: kr 650,-  (Spar kr 142,-)

bottom of page