top of page
immunstimulerende urter.jpg

Styrk dit immunforsvar til vinteren

 

Vores immunforsvar er et kompleks af mange forskellige processer i kroppen. Hvis vi har et stærkt immunforsvar bliver vi ikke så let syge, da kroppen bedre kan stå imod de mange angreb udefra som vi dagligt kommer i berøring med.

Immunforsvaret bliver styrket af sund nærende varieret kost.

 

Spis mange grøntsager og gerne 600g dagligt. Gurkemeje, ingefær, hvidløg og peberrod er vigtige urter at spise da de bekæmper bakterier i kroppen. Peberrod er kendt som naturens penicillin, men nok ofte glemt i den daglige kost.

 

Friske (tørrede) økologiske krydderurter er også med til at give kroppen et skud af antioxidanter som er cellebeskyttende, virus- og bakterie hæmmende. Spis dagligt et drys på din mad af ex. timian, rosmarin, oregano, basilikum, koriander eller andre som giver din yndlingssmag. Krydderurter er nemme at have stående på køkkenbordet, så du husker dem dagligt.

 

Røde bær som blåbær, brombær og solbær er smækfyldte med C-vitamin som også er en immunbooster, for ikke at nævne havtorn, som kaldes nordens citron pga. det høje C-vitamin indhold. Brug bærrene i en smoothie, på din grød eller som en frugtdessert.

 

Det at spise gluten- og mælkefrit hæmmer inflammation i kroppen.

Udover den sunde og nærende kost er det vigtigt at undgå stress, finde glæde i dagligdagen, få masser af motion og frisk luft og sørge for en god lang nattesøvn.

Hvis du er udfordret på nogle af disse parametre vil jeg rigtig gerne hjælpe dig på en bedre vej.

bottom of page